Hjortshøj Løberne repræsenteret i Orbicon Nytårscup.

Århus 1900 byder også i år på Nytårscupen. Der er fire løbsdage, med to forskellige ruter. Ruterne er på 5 km, som man så kan løbe en eller to omgange (5 eller 10 kilometer). Et godt løb her i den kolde tid og efter løbet er der en kop dejlig varm suppe til de vinterfriske løbere i Århus 1900’s klubhus. Løbene er søndag 1/11, 22/11, 13/12, og torsdag 31/12 - alle gange med start kl. 11.00 . Man kan deltage i et eller flere af løbene, både individuelt og som hold. Hjortshøj Løberne har været med i de to første løb, og vi satser på at have et 10 km hold, der gennemfører alle fire løb. Det kræver, at der hver gang er mindst 3 løbere, der stiller op på 10 km under navnet Hjortshøj Løberne.

Den første gang var d. 1. november, hvor vi egentlig var 4 tilmeldte på 10 km - Poul, Jacob, Jan og Annie samt Siv og Pia på 5 km . Derudover var Flemming med på 10 km, men tilmeldt via sit arbejde og ikke som en af ”Hjortshøj Løberne” – han fik dog lov til at være i den samme bil derud.

Bianca og Jens løber i øvrigt også for deres arbejde.

Sygdom på dagen kostede afbud fra Jan og Pia, så vi var kun lige nok til at kunne kalde os et hold. Vejret var fint og alle fremmødte gennemførte i fin stil trods en rute, der starter med at gå alvorligt opad den første (og sjette) kilometer, og stemningen var god bagefter rundt om suppegryden.

Andet løb var den 22. november på en noget fladere rute, der dog endte temmelig snoet og med heluges-regn også temmelig smattet, så man rigtig følte at suppen var fortjent, da man kom i mål. Vi kunne lige stille et 10 km hold med 3 løbere - Poul, Jan og Jacob - ( Flemming stillede igen op under en anden sponsor) , og havde et fint løb. Faktisk ligger Hjortshøj Løberne nu i top 10 i holdkampen – det er da meget godt gået J

Næste gang er søndag d. 13. december, hvor vi forhåbentlig igen kan stille hold og måske forsvare vores placering. Lad dette være en opfordring til at stille op – det er et fint lille løb og rigtig hyggeligt. Jeg ved, at der denne gang også er et par friske fodboldpiger, Siv og Amanda, med på 5 km., så vi også er repræsenteret i gruppen under 15 år.

Husk at man skal tilmelde sig under navnet ”Hjortshøj Løberne” (stavet præcis sådan) for at systemet kan finde ud af at man er på hold sammen.

Det kunne også være rigtig hyggeligt, hvis vi var mange d. 31/12 til at sige godt nytår til hinanden med et glas champagne (og tillykke til Kirsten hvis hun er med J) – så kan man også kaste sig ud i aftenens kalorier med lidt bedre samvittighed.

Jacob

Søndag d. 15 november 2009, var vi en lille flok Hjortshøj løbere, der fik udfordret vores løbeform.

Med privat løbe og -turguide blev vi ført op og ned gennem det meget kuperede terræn i national parken Mols Bjerge. Med start i 130 højde meter ned til 10 og til slut op i 137. Turen startede på p-pladsen ved Agri Bavnehøj, herfra løb vi ned mod Tinghulen, som er et af de støreste dødishuller på Mols.

Fra bunden af Tinghulen skulle vi forcere en meget stejl stigning inden turen gik videre gennem åbne arealer mod de 3 bronzealderhøje Trehøje. Igen fik vi godt med sved på panden da vi nåede den sidste top på 127 m. Endelig var der et tiltrængt væskedepot i sigte. Af med løbejakkerne, huer og vanter og lidt af drikke inden turen gik videre ned mod Bogens, en velfortjent nedfart. Men når man ved, at det går ned til 10 m og at vi skal slutte i 137 m, kan man godt regne ud at det kommer til gå pænt opad igen. Fra Bogens var der en lang og ubarmhjertelig stigning op til Toggerbo. Vi kunne trøste os med at det var sol og smukt efterårsvejr. Fra Toggerbo løb vi nu af mere jævn bilvej til p-pladsen ved Skovbjerg. Her bevægede vi os, efterhånden med lidt trætte og tunge ben, igennem gammel kroget egeskov, opad snoede ujævne stier, til toppen af Skovbjerg. Nu gik turen jævnt ned af inden turens sidste par kilometer gik op, langt op, mod målet Agri Bavnehøj. De 137 m højdemeter var nået. Her på toppen kunne vi velfortjent, efter 14 hårde kilometer ned og op og atter ned og op, nyde udsigten over Molsbjerge, Ebelfoftvig og Kaløvig.

En smuk, udfordrende, hård tur som vi bestemt er klar til at prøve kræfter med igen.